Search news: View news by countries View all news

News for Denmark

Page 1 of 15   Next›  Last»

Experiments with cress seeds in 9th Class attracts international attention
Denmark	Created: 20 May 2013
News From Denmark: Experiments with cress seeds in 9th Class attracts international attention Foreign researchers are extremely excited for a biology project from five 9th class girls. Take 400 Cress seeds and group them into 12 bins. Then place six trays in two rooms at the same temperature. Give the same amount of water and sun over 12 days, and remember to finish exposing one of the rooms mobile radiation. It is a recipe for a biology test so brilliantly that it has attracted international attention among acknowledged biologists and radiation experts. Behind the experiment are five girls from 9b in Hjallerup School in North Jutland, and it all started with that they found it difficult to concentrate per during school classes: - We all think we have experienced difficulty concentrating in school, if we had slept with the phone next to our head, and we sometimes also experienced difficulty sleeping, explains Lea Nielsen, who is one of the five aspiring researchers. The experiment The school was not equipped to test the effect of mobile phone radiation on them, but it was enough in fact very well. Therefore, the girls had to find an alternative. And the answer was cress seeds. Six trays seeds were put into a room without radiation, and six trays were put into another room next to two wireless routers which broadcast about the same strength of radiation as an ordinary mobile phone. Then it all that was left was to wait 12 days, observe, measure, weigh and take pictures along the way. And the result spoke this clear language: cress seeds next to the router had not grown, and some of them were even mutated or dead. - It is truly frightening that there is so much influence, so we were very shocked by the result, says Lea Nielsen. Reactions The experiment secured the girls the finals in the competition "Young Scientists", but it was only the beginning. Renowned scientists from England, Holland and Sweden have since shown great interest in the girls' project so far. The renowned professor at the Karolinska Institute in Stockholm, Olle Johansson, is one of the impressed researchers. He will now repeat the experiment with a Belgian research colleague, Professor Marie-Claire Cammaert at the Université libre de Bruxelles, for the trial is, according to him, absolutely brilliant: - The girls are within the scope of their knowledge and skills implemented and developed a very elegant job. The wealth of detail and accuracy is exemplary, choosing the right cress is very intelligent, and I could go on, he says. He is not slow to send them an invitation on the road: - I sincerely hope that they spend their future professional life to researching, because I definitely think they have a natural aptitude for it. Personally, I would love to see the people in my team! No mobile by the bed The five girls from northern Jutland has not yet decided their future careers. They are still very caught over all the sudden attention. But there have also been other consequences of the cress trial. - None of us sleep with the phone next to the bed more. Either we place it far away, or it is placed in another room. And the computer is always off, says Lea Nielsen “ DR.dk is the website of the Danish National Radio and the most read news website in Denmark.This could become a game-changer in raising awareness of harmful biological effects of Wi-Fi and the news comes at a time when schoolchildren are being forcibly exposed to Wi-Fi radiation in school and policymakers are in denial about the possible harm. The article (in Danish) is here: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/16/131324.htm (shortcut link to english google-translated version: http://googl/kFdeF) The girls will be on Danish television tonight 160513 at 21:55 - 22:30 on channel DR2 in a news-in-review programme called "Dårligt nyt" ("Bad News") and should be streamable from this page: http://www.dr.dk/TV/live/dr2
Click here to view the source article.
Source: Agnes Ingvarsdottir.

Forsøg med karse i 9. klasse vækker international opsigt
Denmark	Created: 16 May 2013
Udenlandske forskere er ovenud begejstrede for et biologiprojekt fra fem 9 klasses-piger. Tag 400 Karsefrø og fordel dem i 12 bakker. Derefter placeres seks bakker i to rum med samme temperatur. Giv bakkerne samme mængde vand og sol over 12 dage, og husk så lige til slut at udsætte halvdelen af dem for mobilstråling. Det er opskriften på et biologiforsøg så genialt, at det har vakt international opsigt blandt anerkendte biologer og strålingseksperter. Bag forsøget står fem piger fra 9.b på Hjallerup Skole i Nordjylland, og det hele startede med at de havde svært ved at koncentrere sig i timen: - Vi synes alle sammen, vi havde oplevet at have koncentrationsproblemer i skolen, hvis vi havde sovet med mobilen ved siden af hovedet, og nogle gange også oplevet at have svært ved at sove, forklarer Lea Nielsen, der er en af de fem forskerspirer. Forsøget Skolen havde ikke udstyret til at teste virkningen af mobilstråling på dem selv, men det var nok i virkeligheden meget godt. Derfor måtte pigerne finde et alternativ. Og svaret blev karsefrø. Seks bakker frø blev sat ind i et rum uden stråling, og seks bakker blev sat ind i et andet rum ved siden af to routere. Sådan en udsender cirka samme type stråle som en helt almindelig mobil. Så var det ellers bare at vente 12 dage, observere, måle, veje og tage billeder undervejs. Og resultatet talte sit tydelig sprog: Karsefrøene ved siden af routeren var slet ikke vokset, og nogle af dem var endda muterede eller døde. - Det er virkelig skræmmende, at der er så stor påvirkning, så vi blev også selv meget mærket af resultatet, fortæller Lea Nielsen. Reaktionerne Forsøget sikrede pigerne en finaleplads i konkurrencen "Unge Forskere", men det var kun begyndelsen. Anerkendte forskere fra både England, Holland og Sverige har sidenhen udvist stor interesse for pigernes projekt indtil videre. Den anerkendte professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm, Olle Johanson, er en af de imponerede forskere. Han vil nu gentage forsøget med en belgisk forskningskollega, professor Marie-Claire Cammaert ved Université libre de Bruxelles, for forsøget er ifølge ham helt genialt: - Pigerne har indenfor rammerne af deres viden og kunnen gennemført og udarbejdet et meget elegant stykke arbejde. Det væld af detaljer og nøjagtighed er eksemplarisk, valget af den rigtige karse er meget intelligent, og jeg kunne blive ved, siger han. Han er heller ikke sen til at sende dem en opfordring med på vejen: - Jeg håber inderligt, at de bruger deres fremtidige arbejdsliv til at forske, for jeg synes helt sikkert, de har et naturligt anlæg for det. Personligt ville jeg elske at se de mennesker i mit team! Ingen mobil ved sengen De fem piger fra Nordjylland har dog endnu ikke besluttet sig for deres fremtidige karrierer. De er stadig meget overrumplede over al den pludselige opmærksomhed. - Det har givet sådan en konstant summen for maven. Jeg kan stadig slet ikke forstå det, siger Lea Nielsen. Og Mathilde Nielsen byder ind: - Det er helt vildt overvældende og spændende. Det er jo ikke noget, man lige oplever hver dag. Men der har også været andre konsekvenser ved karseforsøget, der har helt lavpraktisk karakter. - Ingen af os sover med mobilen ved siden af sengen mere. Enten bliver den lagt langt væk, eller også bliver den lagt i et andet rum. Og computeren bliver altid slukket, siger Lea Nielsen. Related news: May 2013, Denmark: Elevforsøg om mobilstråling vækker udenlandsk interesse
Click here to view the source article.
Source: DR.dk, Mathias Bohn, 16 May 2013

Elevforsøg om mobilstråling vækker udenlandsk interesse
Denmark	Created: 16 May 2013
HJALLERUP: De går kun i 9 klasse, de fem piger, der for nylig blev nummer fem i en landsdækkende forskningskonkurrence for skoleelever. Alligevel er flere forskere og eksperter i udlandet interesserede i de resultater, som de fik ud af det biologiforsøg om mobilstråling, som de deltog med. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende. - Pigerne har anvendt en meget elegant model i deres forsøg med planter. Det er meget imponerende, siger professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm Olle Johanson, der er blandt de tre forskere, der har bedt om lov til at se nærmere på det. I selve eksperimentet har pigerne undersøgt, om strålingsaktivitet fra trådløse apparater betyder noget for karsefrøs evne til vokse sig store. Og det gør det ifølge pigernes resultater. De er nu selv begyndt at tage deres forholdsregler. - I stedet for at lægge min telefon på natbordet, så lægger jeg den helt ned i den anden ende af værelset eller helt uden for rummet, siger Rikke Holmberg til NORDJYSKE. De fem piger i 9.b håber, at deres forsøg kan inspirere nogle af de interesserede forskere til for alvor at undersøge problemstillingen.
Click here to view the source article.
Source: Nordjyske, Klaus Birkedal Videbæk, 16 May 2013

The cost of ignoring the warning signs - EEA publishes ‘Late Lessons from Early Warnings, volume II’
Denmark	Created: 23 Jan 2013
New technologies have sometimes had very harmful effects, but in many cases the early warning signs have been suppressed or ignored. The second volume of Late Lessons from Early Warnings investigates specific cases where danger signals have gone unheeded, in some cases leading to deaths, illness and environmental destruction. The first volume of Late Lessons, published in 2001, was a ground breaking report detailing the history of technologies subsequently found to be harmful. The new 750-page volume includes 20 new case studies, with far-reaching implications for policy, science and society. Case studies include the stories behind industrial mercury poisoning; fertility problems caused by pesticides; hormone-disrupting chemicals in common plastics; and pharmaceuticals that are changing ecosystems. The report also considers the warning signs emerging from technologies currently in use, including mobile phones, genetically modified organisms and nanotechnology. The historical case studies show that warnings were ignored or sidelined until damage to health and the environment was inevitable. In some instances, companies put short-term profits ahead of public safety, either hiding or ignoring the evidence of risk. In others, scientists downplayed risks, sometimes under pressure from vested interests. Such lessons could help avoid harm from emerging technologies. However, five of the stories illustrate the benefits of quickly responding to early warnings. The world has changed since the first volume of Late Lessons was published. Technologies are now taken up more quickly than before, and are often rapidly adopted around the world. This means risks may spread faster and further, the report says, outstripping society’s capacity to understand, recognise and respond to these effects in time to avoid harm. The report recommends the wider use of the ‘precautionary principle’ to reduce hazards in cases of new and largely untested technologies and chemicals. It states that scientific uncertainty is not a justification for inaction, when there is plausible evidence of potentially serious harm. Such a precautionary approach is nearly always beneficial – after analysing 88 cases of supposed ‘false alarm’, report authors found only four clear cases. The report also shows that precautionary actions can often stimulate rather than stifle innovation. Key recommendations - Science should acknowledge the complexity of biological and environmental systems, particularly where there may be multiple causes of many different effects, the report says. It is increasingly difficult to isolate a single agent and prove beyond doubt that it causes harm. A more holistic view taking many different disciplines into account would also improve the understanding and prevention of potential hazards. - Policy makers should respond to early warnings more rapidly, the report says, particularly in cases of large scale emerging technologies. It proposes that those causing any future harm should pay for the damage. - Risk assessment can also be improved, the report says, by embracing uncertainty more broadly and acknowledging what is not known. For example, ‘No evidence of harm’ has often been often misinterpreted to mean ‘evidence of no harm’ when the relevant research was not available. - The report calls for new forms of governance involving citizens in choices about innovation pathways and risk analysis. This would help to reduce exposure to hazards and encourage innovations with broader societal benefits. Greater interaction between business, governments and citizens could foster more robust and diverse innovations at less cost to health and the environment.
Click here to view the source article.
Source: European Environment Agency, 23 Jan 2013

Extremely low-frequency magnetic fields and survival from childhood acute lymphoblastic leukemia:
Denmark	Created: 4 Jan 2013
2012 - an international follow-up study. CONFLICT OF INTEREST GM is employed at the Electric Power Research Institute. CJ received funding from the Danish utility companies for other studies than the present one; all funds from Energy Denmark was provided via a firewall and CJ certify that his freedom to design, conduct, interpret, and publish research was not compromised by this or any other sponsor. ACKNOWLEDGEMENTS This project was supported by a research contract from the Electric Power Research Institute (EPRI) to the Institute of Cancer Epidemiology, The Danish Cancer Society. The research agreement between EPRI and the Institute of Cancer Epidemiology guaranteed the complete freedom of the investigators to decide on study design, data collection methods, analysis plan, interpretation of the data, and the decision to submit the paper for publication. Dr Nick Douglas collected the survival data in New Zealand and Professor G Peter Herbison assisted with NZ data preparation. We thank Drs Masahiro Tsuchida (TCCSG), Masahito Tsurusawa (CCLSG), Keizo Horibe (JACLS), Jun Okamura (KYCCSG), and Tomohiro Saito (Funabashi Central Hospital) for their assistance to collect Japanese data. AUTHOR CONTRIBUTIONS All authors contributed to the design of the study and to the writing of the paper. IARC News Blood Cancer Journal - No association seen between exposure to extremely low frequency magnetic fields and risk of relapse or overall survival in children with acute lymphoblastic leukaemia 21/12/2012In a collaborative study led by IARC’s Section of Environment and Radiation and the Danish Cancer Society Research Center, published online in Blood Cancer Journal today, researchers investigated whether exposure to extremely low frequency (ELF) magnetic fields (50/60 Hz), as occurs for instance in the vicinity of high-voltage power lines, increases the risk of relapse in children with acute lymphoblastic leukaemia (ALL) or has an impact on their survival probability. J Schüz, K Grell, S Kinsey, MS Linet, MP Link, G Mezei, BH Pollock, E Roman, et al. Extremely low-frequency magnetic fields and survival from childhood acute lymphoblastic leukemia: an international Q1 follow-up study. Blood Cancer Journal (2012) 2, e98; doi:10.1038/bcj.2012.43; published online 21 December 2012 Link to PDF, http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/NewsItem_MTV.pdf Link to the article http://www.nature.com/bcj/journal/v2/n12/full/bcj201243a.html
Click here to view the source article.
Source: Iris Atzmon/Enrico Grani/Agnes Ingvarsdottir

DTU-forsker med sølvklæde på for åben skærm: Jeg er el-overfølsom
Denmark	Created: 16 Dec 2012
Vibeke Frøkjær Jensen graduated veterinarian and a PhD in radiology: "I am electrosensitive". After careful consideration the senior researcher Vibeke Jensen Frøkjær from DTU was on the Danish Radio 'Aftenshowet' and told of her anguish as an electrical hypersensitive. She was wearing a dress with silver threads to protect from the electromagnetic radiation in the studio... Translation of full text will follow later DTU-forsker med sølvklæde på for åben skærm: Jeg er el-overfølsom Efter svære overvejelser stod seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU torsdag frem i Danmarks Radios 'Aftenshowet' og fortalte om sine kvaler som el-overfølsom. Hun var iført et klæde med sølvtråde for at beskytte sig mod den elektromagnetiske stråling i studiet. En DTU-forsker stod torsdag frem for åben skærm i Danmarks Radios 'Aftenshowet' og fortalte, at hun er el-overfølsom. Det er kontroversielt, fordi Sundhedsstyrelsen ikke anerkender el-overfølsomhed som en sygdom. Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen gjorde opmærksom på, at hun havde haft mange overvejelser, inden hun gik i studiet, fordi sygdommen efter hendes mening er tabubelagt i Danmark. »Jeg håber, at jeg ved at stå frem i dag kan give folk muligheden for at overveje, om det (el-overfølsomhed, red.) er grunden til, at de er syge. De får ikke nogen hjælp fra lægesystemet,« sagde hun. Vibeke Frøkjær Jensen er uddannet dyrlæge og har en ph.d. i radiologi. Hun forsker selv i resistens og har haft brug for sin videnskabelige baggrund for at finde ud af, hvordan hun skulle forholde sig til sin lidelse. »Da jeg begyndte at mistænke el-overfølsomhed, læste jeg en masse videnskabelige artikler. Der findes chokerende meget dokumentation for, at det her påvirker hver eneste celle i vores krop,« fortalte hun. »De symptomer, jeg får lige nu, er hovedpine, kvalme, lidt ondt i maven og hjerteforstyrrelser. Jo mere jeg bliver eksponeret for det (elektromagnetisk stråling, red.), desto dårligere bliver jeg.« »Der er forskellige forklaringer på de forskellige symptomer, men den migrænelignende hovedpine skyldes en oxidativ proces i hjernen, hvor man faktisk får celledød. Så hvis man ikke beskytter sig selv, får man færre og færre hjerneceller,« fortalte Vibeke Frøkjær Hansen. Hendes egen beskyttelse i studiet bestod i et klæde, som hun viklede om overkroppen. Klædet indeholder sølvtråde, som beskytter mod elektromagnetisk stråling. Af samme grund var der ekstra mikrofoner i studiet, da DR ikke ville risikere, at klædet også skærmede for signalerne til de trådløse mikrofoner. Samme materialer med sølvtråde kan ifølge Vibeke Frøkjær Jensen bruges til gardiner, og hun har i det hele taget afskærmet sit hjem for stråling. Danmarks Radio havde spurgt Sundhedsstyrelsen om el-overfølsomhed, der i Sverige er et anerkendt funktionshandicap. Svaret lød, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at der eksisterer en sammenhæng mellem symptimerne og elektromagnetiske felter eller andre ting med elektricitet. De symptomer, som en række borgere angiver, må tilskrives andre årsager, som praktiserende læger må finde ud af hvad er, vurderer styrelsen. Det erklærede John Jalving, praktiserende læge og med foreningen af el-overfølsomme (EHS), sig uenig i. »I denne sag står Sundhedsstyrelsen utroligt meget alene i verden. Der ligger massive undersøgelser fra særdeles velkvalificerede forskere, blandt andet fra Frankrig, som har dokumenteret, at der virkelig er tale om en organisk sygdom, og jeg tror, at Sundhedsstyrelsen skal tage sagen op til revision,« sagde han. John Jalving fremhævede, at undersøgelser dokumenterer, at der er tale om en sygdom, som 'destabiliserer hjernemembranen og udskiller stresshormoner i massive mængder'. Vibeke Frøkjær Jensen fortalte, at hun ofte møder skepsis over for sygdommen, men ikke fra kollegerne på DTU. Af Magnus Bredsdorff, fredag 09. mar 2012 kl. 12:32 http://ing.dk/artikel/127447-dtu-forsker-med-soelvklaede-paa-for-aaben-skaerm-jeg-er-el-overfoelsom
Click here to view the source article.
Source: Sylvie/Agnes Ingvarsdottir

Spike in “Aggressive” Brain Cancer in Denmark
Denmark	Created: 9 Nov 2012
The number of men who have developed aggressive brain tumors in Denmark has nearly doubled over the last ten years. No one is offering an explanation for the increase --at least not yet. Read our latest Short Take at: http://microwavenews.com/short-takes-archive/spike-brain-cancer-denmark Best, Louis Slesin
Click here to view the source article.
Source: Microwave News, Louis Slesin, 08 Nov 2012

Voldsom stigning i nye tilfælde af aggressiv hjernekræft
Denmark	Created: 8 Nov 2012
Antallet af mænd, der får konstateret den allermest ondartede form for kræft i hjernen (Glioblastom), er næsten fordoblet hen over de seneste ti år. - Vi aner ikke, hvad det skyldes og knokler for at knække koden til en bedre behandling end den, vi kan tilbyde i dag, siger overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Rigshospitalet. I dag er den gennemsnitlige levetid bare halvandet år, efter at diagnosen er stillet. En kraftig stigning i antallet af nye tilfælde af den særdeles aggressive og ondartede form for hjernekræft, Glioblastom, får nu læger og forskere til at intensivere arbejdet i laboratorierne i håb om at finde en mere effektiv behandling. -Vi må erkende, at de nuværende behandlingsformer - operation, kemoterapi og strålebehandling - er aldeles utilstrækkelige, siger overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Rigshospitalet. Kun hver 10. lever længere end fem år Kun knapt hver tiende patient med denne kræftform er i live efter fem år. Antallet af nye tilfælde har været kraftigt stigende hen over den seneste halve snes år, så Glioblastom hvert år nu rammer omkring 260 danskere. Og stigningen omfatter især mænd. Skræmmende udvikling -Det er en skræmmende udvikling. Og vi kender simpelthen ikke årsagen. Derfor må vi meget hurtigt i gang med at få belyst, hvad denne uhyggelige stigning kan skyldes, siger Hans Skovgaard Poulsen. I dag behandles patienterne af højt uddannede tværfaglige teams, men trods intensiv indsats, er kræften stort set umulig at komme til livs. Hjernesvulsten vender ofte hurtigt tilbage. Kræftens Bekæmpelse støtter -Vi har forsøgt at behandle patienterne med mange nye stoffer, både biologiske og kemiske, i håb om at forbedre overlevelsen, men vores fremskridt er desværre uhyre beskedne, erkender Hans Skovgaard Poulsen, der netop har modtaget 1,5 millioner kroner fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med henblik på at udvikle nye relevante cellemodeller. For Hans Skovgaard Poulsen og forskerteamet omkring Strålebiologisk Laboratorium er det afgørende at få indkredset nye angrebsvinkler for at kunne slå de særdeles ondartede kræftceller i hjernesvulsten ihjel. Først via forsøg på relevante kræftcellemodeller i laboratorierne og - hvis resultaterne viser sig positive - efterfølgende på patienterne. Det er således en forudsætning for at kunne forbedre behandlingen af patienterne, at der forinden er opnået så gode resultater via prækliniske modeller, at der eksisterer et solidt beslutningsgrundlag. -Vi har forsøgt at behandle med nye stoffer, der angriber cellerne mere bredt, og nogle der går mere målrettet efter den individuelle kræftcelle. Stoffer, som vi ved, hjælper på andre kræftformer, men når vi afprøver dem på de ondartede hjernevulster, er de uden effekt, forklarer Hans Skovgaard Poulsen. Avastin gavner Det mest effektive stof, der de senere år også har vist sig at gavne Gliobastom-patienterne er Avastin - det biologisk målrettede middel, der virker ved at blokere væksten af de blodkar, som forsyner kræftknuden med næringsstoffer og ilt. -Men vi har virkelig brug for et forskningsgennembrud, hvis det skal lykkes os at få en markant forbedret overlevelse, fastslår Hans Skovgaard Poulsen.
Click here to view the source article.
Source: Kræftens Bekæmpelse, Lone Zilstorff, 02 Nov 2012

Kan stråling fra mobilmaster måske være farlig? DR P1 Feature
Denmark	Created: 5 Oct 2012
Feature udsendelse i P1 om mobilmaster - 3 bekymrede borgere: en forsker, en strålingskonsulent og en efterlønner. Gå til DR programside via linket nederst for at høre udsendelsen. Vi har også lagt en kopi under "Resources" på denne hjemmeside. Vi vil gerne have teknologien, vi bruger den som aldrig før - Vi kan være trådløse og på farten, ikke blot kan vi kommunikere over telefonen - også det meste af vores digitale liv er tilgængeligt gennem stråler fra mobilmaster. Men ikke alle jubler. Hvad nu hvis strålingen er farlig? Trådløs kommunikation Højfrekvent, elektromagnetisk, mikrobølger, GSM, 3G, 4G stråling - alle disse udtryk dækker forskellige former for stråling som bruges til at sende mobile signaler til telefoni og digital dataoverførsel. Teknologien er for så vidt usynlig for det blotte øje, (hvis man ser bort fra antennemasterne) og for de fleste forekommer teknologien også at være umærkelig. Men flere og flere stemmer vidner om, at strålerne måske er knap så harmløse som de umiddelbart forekommer. Mobildækning helt i top I Danmark har vi et af verdens højeste antal mobilmaster per indbygger og regeringen har netop godkendt opsættelse af yderligere mobilmaster. Jørgen Olsen, som er efterlønner, Vagn Larsen, som er strålingskonsulent og Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen er alle alvorligt bekymrede over strålingsfaren og arbejder ihærdigt på at skabe fokus omkring spørgsmålet. Der forskes i hvordan stråling fra trådløs teknologi påvirker mennesker Mange internationale forskningsprojekter undersøger hvorvidt strålingen er farlig, eller om det kan påvises, at der ingen sammenhæng er mellem eksponering og sygdomme. I maj 2011 opgraderede WHOs kræftpanel (IARC) radiofrekvent stråling (fra master, mobiltelefoner, WiFi o.lign.) til "muligt kræftfremkaldende" på basis af den eksisterende forskning på området. Mindre end et halvt år efter erklærede Sundhedsstyrelsen i Danmark kræftfaren ved mobilstråling som "endeligt afvist" på basis af endnu en opfølgning på det cohortestudie, som Sundhedsstyrelsen oftest begrunder deres anbefalinger udfra. Et cohortestudie er et observationsstudie, der sammenligner to grupper - en eksponeretgruppe og en kontrolgruppe over tid. I dette tilfælde har man fulgt en gruppe, man har antaget for at være eksponeret for stråling og en gruppe man har antaget for ikke at være eksponeret for stråling, for at undersøge om man kunne se en sammenhæng mellem eksponering for stråling og udvikling af hjernekræft. Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen vurderer dette studie som alvorligt fejlbehæftet. Vi vil være online - langt ude i skoven Overalt i verden vinder de trådløse teknologier frem og særligt over de seneste ti år er folks brug af mobiltelefoner og trådløs internet steget enormt. Vi lever i en tid, hvor det er normalt at børn ganske tidligt bliver udstyret med mobiltelefoner, som både kan ringe hjem og logge på internettet, en verden af underholdning, er kun et lille tryk med fingeren væk. Ikke bare i erhvervslivet, men i det hele taget, har den trådløse teknologi givet nye vaner og adfærdsmønstre. Vi vil gerne kunne streame en spændende film i højeste kvalitet over nettet fra campingvognen og være online selv i den dybeste skov. Det er blevet almindeligt og det er der vel ikke noget galt med. Men hvad nu hvis strålingen er farlig? Hvis det skader vores krops biologi og fører til en række sygdomme?
Click here to view the source article.
Source: Danmarks Radio P1, Niels David Rønsholdt, 04 Oct 2012

Ofre for TERM-modellen
Denmark	Created: 5 Oct 2012
Kære Alle, Den 4 og 5 oktober 2012 er der internatkursus om TERM-modellen på DSB's kursuscenter på Knudshoved i Nyborg. Der er tale om kursus nr. 9083612/LBY Titlen er: Funktionelle Lidelser i almen Praksis Der fokuseres på 6 % af befolkningen, og det vil sige omkring 300.000 mennesker. Undervisere er professor Per Fink samt Marianne Rosendal og Lene Toscano, der er speciallæger i Almen Medicin. Selvfølgelig er der rollespil m.m. Men der er ikke kun drama inden for i kursuscentret. Vivian Hvenegaard har arrangeret en happening med en mindesten for ofre for TERM-modellen, og hun har også skrevet en flyers til uddeling. Begge materialer er medsendt som filer. Flyers er anvendelige også andre steder end ved DSB's kursuscenter. De kan f.eks. ophænges på biblioteker og i butikscentre, og de kan efterlades i busser og tog. Mennesker dør ikke af funktionelle lidelser, men der er allerede mennesker med MCS, EHS eller andre kroniske lidelser, der er afgået ved døden. De patienter hører ikke hjemme på den liaisonpsykiatriske liste over funktionelle lidelser, og deres lidelser skal ikke håndteres ud fra en TERM-model. Det er lægeuetisk og ikke i overensstemmelse med Helsinki Deklarationen. Bedste hilsner Bente-Ingrid
Source: Bente Ingrid Bruun/Agnes Ingvarsdottir

Page 1 of 15   Next›  Last»

News item: