News for Denmark

 Page 1 of 16   Next›  Last» 

Skolepigers karseforsøg gik verden rundt: Nu har forskere gentaget forsøget
Denmark Created: 27 Jul 2014
Fem piger fra Nordjylland lavede det populære karseforsøg, og nu har forskere gentaget forsøget - Det viser chokerende resultater, og pigerne er stolte af det.

Fem piger på Hjallerup skole i Nordjylland havde aldrig i deres liv drømt om, at deres karseforsøg skulle gå verden rundt. Men det gjorde det.

Forsøget gik i sin tid ud på, at pigerne satte seks bakker karsefrø ind i et rum uden stråling, og seks bakker ind i et andet rum ved siden af to routere, der cirka havde samme type stråling som en almindelig mobil.

Det viste sig, at efter 12 dage med observering, måling og vejning, at karsefrøene ved siden af routeren ikke var vokset, og nogle af karsefrøene endda var døde.

Forsøget fik så meget opmærksomhed, at dr.dk-artiklen om pigernes forsøg pt. ligger på førstepladsen over de historisk mest 'likede' artikler på de sociale medier ifølge forskningsprojektet 'I Like'.

Og forsøget har optaget pigernes biologilærer lige siden. Han var selv overrasket over pigernes dramatiske resultater.

- Det er jo egentlig forfærdeligt, at man ikke er mere opmærksom på, hvad stråling kan gøre. Jeg ved ud fra flere forsøg nu, at det kan indikere fare, fortæller Kim Horsevad, biologilærer på Hjallerup Skole.

Han forklarer, at han blev kontaktet af mange udenlandske medier og forskere, efter pigerne stoppede på skolen.

- Det er jo herligt, og jeg er meget taknemmelig for at have været med til at undervise så dygtige elever.

Forsøg i udlandet med samme resultater
Efterfølgende er der foretaget mange lignende forsøg med elektromagnetisk stråling, fortæller biologilæreren.

- Der har været et hvidløgsforsøg i Canada, hvor økologiske hvidløg blev udsat for stråling, og omkring 40 procent af dem opnåede ikke samme kvalitet som dem uden stråling.

- Også lignende forsøg blev lavet i Holland, hvor man såede asketræer i nærheden af vejarbejde, som så havde svært ved at gro, siger han.

Ifølge Kim Horsevad kan han tale længe om forsøg i samme boldgade blandt andet med myrer, bier, bananfluer og planter.

En af dem, som valgte at gennemføre præcis samme forsøg som pigernes, men på et højere videnskabeligt plan, er svenske lektor Olle Johansson fra Karolinska Institutet i Stockholm.

- Vi så på pigernes imponerende resultater, så vi var nogle forskere, der gerne ville påvise endnu bedre studier på dette område. Det var dog svært at få økonomisk støtte til projektet, men det lykkedes dog alligevel, siger Olle Johansson, lektor på afdelingen for neurologi, til Ekstra Bladet.

Stråling påvirker menneske-hjernen
Han forklarer, at forsøget og resultaterne først bliver offentliggjort i en rapport i 2015, men at han allerede nu kan afsløre dramatiske resultater.

- Til vores store overraskelse, så kan vi genkende samme billede som pigernes. Vi var meget omhyggelige og gjorde vores bedste. Vi prøvede at bytte om på karsen med/uden stråling, og strålingen havde en ekstrem effekt på karsen, så snart den blev udsat for det, fortæller forskeren.

Ifølge Olle Johansson, så er han både bekymret, men også skræmt over, hvordan elektromagnetisk stråling kan påvirke naturen, dyr og mennesket i fremtiden.

- Hvad kan resultatet betyde for mennesker?

- For hver dag bliver jeg mere og mere bekymret i takt med, at flere og flere forsøg viser samme resultater. Man har blandt andet lavet forsøg med myrer, som flytter deres æg og hjem, hvis de bliver udsat for stråling, og laver området til et toilet i stedet, men det er jo ikke let for mennesker.

- Uanset hvor man befinder som menneske, så bliver vi udsat for konstant stråling, som er umuligt at bevæge sig væk fra. Ser man på menneskelige studier, så kan stråling påvirke hjernen.

Derfor overrasker det lektoren mest, at folk ikke tager disse forsøg seriøst nok. Her tænker han på blandt andet på politikerne og myndighederne -og ikke forældrene.

- De burde arbejde for befolkningen. Hvor mange gange skal disse forsøg laves før nogle lytter og tror på det?, men ingen gør noget, og det er skræmmende, mener han.

Olle Johansson bedste råd til mennesket er at undgå stråling fra mobil og andet teknisk udstyr om natten.

- Mange studier viser, hvordan stråling påvirker søvnkvaliteten. Det er et stort problem, som man bør tage seriøst.

Pigerne er stolte
Ekstra Bladet har talt med både Lea Nielsen og Mathilde Nielsen, som blandt andet var med til at lave karseforsøget. De er begge overraskede over, at nogle af de dygtigste forskere i verden, på dette området, har gentaget deres eksperiment og lavet lignende forsøg.

- Det er jo vildt. Vi var selv meget overraskede over forsøget, men endnu mere overrasket over, at det blev så omtalt, fortæller Lea Nielsen, som efter sommerferien skal på Dronninglund Gymnasium.

- Jeg sigter mod at blive dyrlæge, men jeg er ikke sikker. Men jeg har valgt naturvidenskabelige fag på højt niveau, siger hun og afviser ikke, at hun skal lave flere videnskabelige forsøg i fremtiden.

Mathilde Nielsen skal på samme gymnasium efter et år på efterskole.

- Det er vildt, at det kan blive ved, siger hun og forklarer, at selv om de alle fem piger blev spredt fra alle vinde sidste år, så er de løbende blevet kontaktet, når lignende forsøg i udlandet er blevet foretaget.

- Vi er da stolte, for det er stort, at folk eksempelvis i USA taler om vores karseforsøg, griner hun.

Sidste år fik pigerne 5. pladsen for deres karseforsøg i konkurrencen 'Unge Forskere'.
Click here to view the source article.
Source: Ekstra Bladet, Lærke Kjær, 27 Jul 2014

Sundhedsstyrelsen bør radikalt reorganiseres
Denmark Created: 26 Jun 2014
Styrelsens manglende kompetencer går mange år tilbage og der er nye på vej.

Dagens Medicin bragte i nr. 14/2014 et indlæg, ‘Karaktermordet på Sundhedsstyrelsen’ af Peter Schwarz (PS), formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS).

Det er beskæmmende, at Sundhedsstyrelsen bruger PS som lakaj til at forsvare sig offentligt imod de anklager, der er rejst mod Sundhedsstyrelsen af bl.a. EPSO. PS fremhæver, at Sundhedsstyrelsen ikke har finansielle rammer og ikke bliver bakket op, så de får autoritet til at handle proaktivt. Dette er i strid med sandheden.

Sundhedsstyrelsens manglende kompetencer går nemlig mange år tilbage. Jeg vil blot nævne få skandaler: Boneloc-skandalen 1990-1995, Vioxx-skandalen 1999-2004, Omniscan-skandalen 1993-2011, Arne Mejlhede-skandalen 2011-2013.

Der er for mig ingen tvivl om, at hvis Sundhedsstyrelsen ikke reorganiseres, kommer der mange skandaler i de kommende år. Inkompetente og korrupte medarbejdere skal fjernes!

Kommende skandaler er: HPV-skandalen, fejlagtig opbakning til Forskningscenteret for Funktionelle lidelser (FFL), tilladelse til tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelser og tvangsbehandlinger af patienter samt Sundhedsstyrelsens benægtelse af, at mobiltelefoni og trådløs teknologi kan være årsagen til en 40 pct. stigning i kræft i hjernen og centralnervesystemet fra 2003-2012.

Det er tankevækkende, at fortalere for tvivlsomme ‘videnskabelige’ undersøgelser alle har økonomiske relationer til medicinalindustrien. Det burde være en pligt at oplyse dette forud for offentliggørelse af artikler.

Det er derfor glædeligt, at flere partier kræver, at Sundhedsstyrelsens skandalesager skal kulegraves (Ugeskrift for Læger, 12.06.2014).
Click here to view the source article.
Source: Dagens Medicin, Dr. Stig Gerdes, 25 Jun 2014

Magtmisbrug i Sundhedsstyrelsen?
Denmark Created: 24 Jun 2014
De sundhedsfaglige vurderinger flyttes rundt fra den ene afdeling til den anden, og det er næsten umuligt at få aktindsigt.

Hermed en opfølgning på Bente Stenfalks kritik af Sundhedsstyrelsen (Arbejderen den 17. juni), som ikke blot er utroværdig. Personalet i Sundhedsstyrelsens Juridiske Sekretariat er mestre i at afslå anmodninger om aktindsigt.
Trådløs bestråling

Selvom ledende embedslæge Arne Scheel Thomsen telefonisk har oplyst, at det var direktionen i Sundhedsstyrelsen, der i 2012 besluttede at overflytte den sundhedsfaglige vurdering af ikke-ioniserende bestråling, det vil sige trådløse pulserende og modulerede signaler, til Institut for Strålebeskyttelse, (SIS), som kun har erfaring og kompetencer vedrørende ioniserende bestråling som røntgen og atomkraft, så er det ikke muligt at få aktindsigt i den fagpolitiske begrundelse for flytningen af denne arbejdsopgave.

Flytningen er problematisk, fordi SIS kun anerkender termale, det vil sige opvarmnings-skader. Tidligere er de sundhedsfaglige vurderinger flyttet fra Center for Forebyggelse til Afdelingen for Sundhedsfremme. Hvorfor skal denne arbejdsopgave flyttes rundt og rundt i Sundhedsstyrelsen?

Institutleder Mette Øhlenschlæger fra SIS har siden misinformeret ombudsmanden, og den juridiske konsulent Peter Yde i SIS bagatelliserer løbende ikke-termale skadevirkninger som el-overfølsomhed samt nedsat opmærksomhed og koncentration, når borgere henvender sig.

Kan jurister vurdere sundhed?

Det er ikke kun børn og unges digitale vaner, der giver disse gener. Hvordan kan en jurist udtale sig om sundhedsfaglige vurderinger?

Sundhedsstyrelsens Juridiske Sekretariat afslår aktindsigt efter både den gamle og nye offentlighedslov, og i dette tilfælde skulle det ud fra et identifikationskrav i offentlighedslovens paragraf 4 ikke være muligt at finde frem til det dokument, som skulle være omfattet af min anmodning.

Tager direktionen ikke referat af deres møder eller er der tale om mundtlige beslutninger, så Sundhedsstyrelsen kan undslå sig en borgers anmodning om aktindsigt? Det lugter af magtmisbrug og tilsigtet hemmelighedskræmmeri.



Bente-Ingrid Bruun er psykolog og forfatter
Click here to view the source article.
Source: Arbejderen, Bente-Ingrid Bruun, 24 jun 2014

Mobil og Internet - syg af stråler eller ej?
Denmark Created: 22 Mar 2014
Indslag i DR TV-avis om mikrobølgesyge. En tidl. elektronikmekaniker fortæller om sin overfølsomhed.

Direkte link til indslaget (14:12 min inde i udsendelsen):
http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-og-vejret-211#!/00:14:12
Click here to view the source article.
Source: Danmark Radio, TV-Avisen, 22 Mar 2014

På flugt fra det trådløse samfund
Denmark Created: 22 Mar 2014
De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære. Selv kalder de sig el-overfølsomme, men i sundhedssystemet bliver de afvist. Information har set nærmere på en lidelse, der gør mennesker til flygtninge

Husk at slukke mobiltelefonen, inden I kommer,« siger Inge-Lis Marchant venligt i røret. En replik hun gentager, da vi møder hende i perlegruset i indkørslen foran det gule murstenshus i Høbjerg syd for Grenå. Inge-Lis Marchant er 67 år og el-overfølsom.

Symptomerne startede i november 2008, en morgen da hun som sædvanlig gik ind i arbejdsværelset for at tænde sin computer.

»Da jeg rørte ved musen, var det som om, jeg fik stød. Hårene stod lige op i luften, og jeg tænkte: Gud, hvad er det, der sker,« siger hun. Hun anede ikke, at hun havde udviklet el-allergi, så hun lagde episoden bag sig og fortsatte sit liv som hidtil. Men efterhånden fik hun det mere og mere dårligt.

»I begyndelsen troede jeg, det var noget følelsesmæssigt, for lægen sagde, at jeg ikke fejlede noget, men jeg kunne simpelthen ikke finde noget, der gik mig på,« siger hun.

Senere viste det sig, at der var blevet sat en mobilmast op 380 meter fra Inge-Lis Marchant og hendes mands daværende hus i Grenå, på en højtsiddende skorsten.

Inge-Lis Marchant havde tidligere beskæftiget sig med el-overfølsomhed i forbindelse med sit arbejde i foreningen for kviksølvsforgiftede og blev opmærksom på masten på mastedatabasen.dk, der viser placeringen af landets mobilmaster.

»Jeg fandt ud af, at der var kommet en mast op lige ved siden af mit hus. Det var hæsligt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Samtidig var jeg forarget over, at det kunne stråle lige ind i mit hjem,« siger hun og forklarer, at skorstenen sad på en måde, så strålerne strakte sig lige ned i hendes have og ind gennem villaens vinduer. »Til sidst tog jeg kontakt til byrådet, som lovede at se på sagen, men der skete aldrig noget.«

Inge-Lis Marchant blev boende, men i marts 2009 gik det galt. En morgen væltede hun ud af sengen med voldsom hjertebanken. Hun vendte aldrig tilbage til sit soveværelse. I stedet flyttede hun sengen om på den anden side af huset.
Radikal lidelse

Inge-Lis Marchants historie er ikke enestående. Foreningen for danske el-overfølsomme (EHS-foreningen) har medlemmer over hele landet, som hævder, at de er blevet syge af mikrobølgestråler og strøm, fortæller formand Ellen Wilbour Ohlsen.

»På papiret har vi 200 medlemmer, men vi har kontakt med mindst 600 danskere, der henvender sig for at få råd og vejledning, og antallet stiger hele tiden,« siger hun.

Graden af el-overfølsomhed varierer. Mens nogle kan tåle mikrobølger i begrænset omfang, kan andre hverken tåle mikrobølger eller strøm. For de hårdest ramte er det slet ikke muligt at leve i Danmark, fordi vi ikke har en eneste såkaldt white zone, der er et område uden trådløse forbindelser, og mennesker med svær el-allergi forlader derfor landet.

De el-overfølsomme, som bliver i Danmark, har trange kår. Skorstene og bakketoppe fra Maribo til Skagen er beplantet med et voksende antal mobilmaster, og man skal praktisk taget bosætte sig i et jordhul, hvis man vil undgå strålerne. Ud over de praktiske udfordringer mister de el-overfølsomme ofte deres job på grund af højt sygefravær og begrænset aktionsradius, og familien bliver ramt socialt, fordi forældrene ikke længere kan deltage i klasseudflugter og skoleafslutninger. Alt sammen fordi verden omkring dem i støt stigende grad arbejder, kommunikerer og lever gennem netop trådløse kanaler.
Ikke anerkendt

El-overfølsomhed er ikke en anerkendt diagnose i det danske sundhedssystem, hvor patienterne bliver placeret i kategorien funktionelle lidelser. Der er psykologisk betingede fysiske lidelser. Sundhedsstyrelsen afviser at anerkende el-overfølsomhed som en diagnose, fordi styrelsen mener, at der mangler videnskabeligt bevis for sammenhængen mellem symptomerne og patienternes kontakt med elektriske apparater. Styrelsen har ikke ønsket at stille op til et interview, men institutchef i Sundhedsstyrelsen, Mette Øhlenschlæger, henviser i en mail til et notat fra 19. juni 2013. Her skriver Statens Institut for Strålebeskyttelse blandt andet: »Der er ingen tvivl om, at personer kan føle sig påvirket ved udsættelse for REMF (radiofrekvente elektromagnetiske felter, red.), men det har ikke i videnskabeligt anlagte studier været muligt systematisk at eftervise, at en række af de symptomer, som mennesker selv oplever at lide af, kan tillægges udsættelse for elektromagnetiske felter.«

Fordi el-overfølsomhed ikke er en anerkendt sygdom, har de praktiserende læger i Danmark svært ved at forholde sig til patienter, som mener, de lider af overfølsomhed over for elektriske apparater. I de fleste tilfælde har de mennesker, Information har talt med, fået at vide, at de har psykiske problemer ofte i form af stress eller depression, når de har henvendt sig hos lægen.

En af de få læger, som anerkender el-overfølsomhed, er John Jalving, der i 30 år har været praktiserende læge på Nordfyn. Han har fulgt forskningen og EHS-foreningen tæt og mener, at det er problematisk ikke at tage de el-overfølsommes symptomer seriøst.

»For mig er grundsynspunktet, at uanset om du har en funktionel sygdom eller en lidelse, som er somatisk veldefineret, så er du syg. Man kan ikke gradbøje sygdomsbegrebet så meget, at man kan sige, at mennesker, som har et mindre somatisk handicap, men en stor psykisk overbygning, bare er hysteriske,« siger han.

I EHS-foreningen er formand Ellen Wilbour Ohlsen bekymret over, at Sundhedsstyrelsen ikke anerkender medlemmernes problemer.

»Elektro Hyper Sensitivitet har meget store sociale konsekvenser, og nogle må flygte ud i naturen i forsøget på at undgå stråling. Den manglende forståelse blandt læger og i det sociale system er det største problem for vores medlemmer. Nogle ryger helt ud af systemet og står uden indtægt,« siger hun.

Netop den manglende opbakning kan i sidste ende forværre patientens situation, mener John Jalving.

»Problemet er, at de ikke får nogen hjælp fra systemet og derfor prøver sig frem med naturmedicin og kosttilskud, selv om det ikke har nogen gang på jord, at den slags skulle hjælpe,« siger han.
Ud af byen

Selv om den martsgrå himmel har overmandet solen, er lyset slukket i stuen i Høbjerg. Inge-Lis Marchant er ikke kun overfølsom over for mikrobølger, men også for strøm.

Hun holder så vidt muligt en sikkerhedsafstand på 1,5 meter fra stikkontakter og ledninger i væggen, forklarer hun, mens hun stiller vandkanden fra sig på sofabordet og sætter sig i den orangerøde, plyssede hjørnesofa.

»Det er rørt vand. Det er sundere og nemmere at drikke,« siger hun og smiler, så det mørke brillestel vipper på næsen. Det var egentlig hendes behandler, der havde sådan en kande, da hun for 15 år siden blev syg af kviksølvsforgiftning. Men nu har Inge-Lis Marchant den også. »Det er nok bedre end københavnervand,« siger hun og griner.

Efter 30 år i Grenå besluttede hun og hendes mand at flytte væk fra byen og mobilmasterne. På det tidspunkt kunne hun knap nok få dagligdagen til at hænge sammen.

»Jeg havde altid sagt, at jeg aldrig ville flytte, fordi jeg var så glad for mit hus, men lige pludselig havde det ingen betydning,« siger hun.

Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var nemt at finde et hus uden nærliggende master. I et forsøg på at reducere strålingen og sine symptomer købte Inge-Lis Marchant en baldakin af tætvævede sølvtråde, som hun kunne sove under, og hun tapede sølvgardiner op over vinduerne på den side af huset, som vendte ud mod masten. Sølvtrådene isolerede mod mikrobølgerne og hjalp midlertidigt på hendes søvnproblemer. Men det var ikke nok i længden, og hun fik det værre.

»Jeg havde de,t som om nogen havde trukket en dyne ned over hovedet på mig. Jeg var utilpas og meget træt, men jeg kunne ikke sove,« siger hun.
Diagnoserne har magten

Inge-Lis Marchant stoppede med at spise. Hun blev trist og orkede ikke at lave de ting, hun plejede. Ikke engang golf kunne hun komme af sted til, selv om hun havde været glad for at spille med sine veninder. Lægen var meget forstående, men mente ikke, at han kunne hjælpe hende, og til sidst flyttede hun ud i sommerhuset.

Det hjalp. Fire en halv uge senere kunne hun sove igen, men al kontakt til omverdenen gik gennem hendes mand, der også kom med mad til hende. Selv turde hun ikke tage tilbage til byen.

Inge-Lis Marchants familie og venner bakkede hende op, da hun gjorde klart, at hun var el-allergiker. Men sådan går det ikke for alle. I et samfund, hvor lægevidenskabens diagnoseapparat er afgørende for, at vi bliver anerkendt som syge, er der nemlig ikke megen forståelse for mennesker, som falder uden for systemet, forklarer professor i psykologi Svend Brinkmann, der forsker i diagnoser ved Aalborg Universitet.

»En diagnose er mere eller mindre en garanti for at blive taget alvorligt. Det er jo de lidelser, vi har valgt at sige er sygdomme. Alle de funktionelle lidelser, der ligger i gråzonen mellem de somatiske og de psykiatriske lidelser, kan videnskaben ikke påvise. Det betyder, at de personer, der for eksempel oplever elektromagnetiske felter som årsagen til deres symptomer, ikke kan bruge det anerkendelsesværdige sprog, som består af diagnoser, og det kan godt føles krænkende,« siger han.

Ud over den sociale kamp for anerkendelse befinder el-overfølsomme sig også i en økonomisk klemme. Uden en diagnose i hånden kan de ikke blive anerkendt i det sociale system, forklarer professor i sociologi ved Copenhagen Business School (CBS) Nanna Mik-Meyer, der har forsket i diffuse diagnoser.

»Socialrådgiveren kan ikke give særlige ydelser eller behandling, fordi borgeren på papiret ikke fejler noget,« siger hun, men påpeger samtidig, at det netop er sikkerheden i sundhedssystemet. »Det er jo fornuftigt nok, at borgerne ikke kan diagnosticere sig selv. Men hvis du for eksempel er blevet så syg, at du ikke længere kan arbejde, er en diagnose afgørende for, om du kan få sygedagpenge, eller om du ryger på kontanthjælp, hvilket i sidste ende kan betyde, at du bliver nødt til at sælge alt, hvad du ejer,« siger Nanna Mik-Meyer.

Eksklusionen fra det sociale system og fællesskabet rammer de el-overfølsomme hårdt, fordi sygdommen bliver en del af deres identitet, forklarer Nanna Mik-Meyer. Hun peger på, at afvisningen fra det offentlige system kan have store konsekvenser for både samfundet og den syge.

»Hvis vi bare afskriver el-overfølsomhed uden at gå i dialog, så bliver problemet i hvert fald ikke mindre. De her mennesker melder sig jo ind i f.eks. patientforeninger, så de kan få forståelse for deres sygdomssituation, også selv om lægerne dybest set mener, de ikke fejler noget,« siger hun.

Ifølge Svend Brinkmann er det primære problem for el-overfølsomme og andre med funktionelle lidelser, at vi har opbygget et system, hvor lidelsen kun er legitim, hvis den kan diagnosticeres.

»Det er et udtryk for individers afmagt. Når de ikke ved, hvordan de skal fortolke deres liv og deres situation, så vil de selvfølgelig gerne have en forklaring, der betjener sig af det mest magtfulde og legitimerende sprog, og det er i øjeblikket diagnoserne,« siger han.

Inge-Lis Marchant har hentet et apparat, der ligner en grå mursten med et grønt sejl i enden.

»Det er en højfrekvensmåler, den har jeg med over alt. Hvis der er meget stråling, lyder den ligesom et maskingevær: Dadadadada!« siger hun. Hun peger på en lang række af nuller på displayet. Der er ingen stråler i deres nye hjem. Det var kravet, da Inge-Lis Marchant og hendes mand skulle købe hus, og derfor tog det næsten et år, inden de i 2010 fandt huset i Høbjerg.
Isolation

I dag kan hun sove om natten, men hun får det stadig dårligt, hvis hun kommer i nærheden af mobiltelefoner eller andre trådløse apparater. Derfor holder hun sig som regel til Netto, når hun skal ud og købe ind. Den lokale Kvickly har nemlig en mast placeret på taget, og sådan er det mange steder.

»Jeg har kørt hele Grenå tynd for at finde ud af, hvor jeg vil handle, og hvor jeg ikke vil handle,« siger hun og fortæller, at måleren også er med, når hun besøger sine golfveninder.

»Så kan jeg sige, her kan vi godt sidde, men ikke der, for så får jeg det skidt,« siger hun. Hun har accepteret, at hendes liv er begrænset af el-overfølsomhed, men hun forsøger at få det bedste ud af det.

»Jeg prøver at hjælpe andre, men jeg kan jo sige, hvad jeg vil. Ingen tager det seriøst, hvad alle de her apparater og nyopfindelser gør ved os, før de selv bliver ramt,« siger hun.
Click here to view the source article.
Source: Information, Ditte Jensen, 22 Mar 2014

EHS interview på Danmarks Radio P1
Denmark Created: 15 Mar 2014
Der kan være flere sandheder om en given ting - den officielle konsensus, og så den virkelighed, vi selv opfatter, og som i praksis styrer vores handlinger - fordi der skal være plads til en større virkelighed.

Det gælder f.eks. for dem, der er el-overfølsomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen, som følger forskningsområdet tæt, er der i dag ikke tilstrækkelig videnskabelig basis, der bekræfter en sammenhæng. Men der er mennesker, der siger, at de mærker det, der får symptomer som migræne, hedeture og søvnproblemer, på grund af den lavfrekvente stråling fra meget af den elektronik, vi omgiver os med.

Medvirkende: Silvana Lund, EHS, foreningen af El-overfølsomme.
Vært: Mikkel Krause.

"Apropos - sandheder". Sendt første gang 10 marts kl 15:30
http://www.dr.dk/p1/apropos/apropos-468
Click here to view the source article.
Source: Danmarks Radio P1, Mikkel Krause, 10 Mar 2014

Analoge Lommer
Denmark Created: 16 Feb 2014
Ideen om at lægge det digitale fra os - bare en gang i mellem.

Der er intet galt i at tjekke sin smartphone for beskeder eller at finde vej via sin iPad. Men når det har infiltreret vores hverdag så meget, som det har gjort de senest par år, må det være på tide at standse op og overveje, om det har taget overhånd. Med Analoge Lommer vil vi forholde os kritisk til det digitale overforbrug.

Vi vil selv præsentere vores holdninger og samtidig invitere alle med, som har en holdning til emnet. For vi har ikke løsningen på, hvordan vi håndterer det digitale, men vi har en stor interesse i at finde ud af det.

Vi aner ikke, hvad dette initiativ fører til, og måske vi skifter kurs undervejs. Ligegyldigt hvad mener vi, at der er brug for et seriøst modsvar til den digitale jubeloptimisme. Det forsøger vi at skabe her.

Og ja, det er jo lidt ironisk at starte en online platform med en opfordring til, at vi skal være mere offline. En central del af vores hovedpointe er dog i lige så høj grad, at det handler om at bruge det digitale, når det giver mening. Derfor håber vi også, at du finder det meningsfuldt at bruge lidt tid på vores digitale side her.

*SNIP* read the rest via the source link below...
Click here to view the source article.
Source: Analoge Lommer, Martin Fehr Therkildsen & Rasmus Hagedorn-Olsen, 16 Feb 2014

SAS approves suggestion of flights without WIFI and mobiles
Denmark Created: 14 Feb 2014
Dear all, what a surprise I got this morning when SAS, the airline, notified me that they had evaluated and approved my suggestion of flights without WIFI and mobile-phones.

The back story:
SAS runs a website called "My SAS idea" where customers can submit ideas, suggestions etc. The submissions are evaluated and possibly approved for inclusion on the website.
Last December I was going to fly over to the UK and out of frustration with all the news about installing WIFI in airplanes and allowing in-flight mobile-phone calls, I decided to send in a suggestion to do the opposite. My angle was to put emphasis on the possibility of pilots and cabin staff getting sick and launching future lawsuits. One thing you can always count on is for corporations to move to protect their profits.

I registered my suggestion and was convinced I'd never hear from SAS.

Time passed, nothing happened. But suddenly today I got an email from SAS informing me that they had evaluated and approved my suggestion. I was floored. Not that this alone is likely to bring on immediate change, but hell, its some kind of a beginning.

Now my plea to all you faithful readers is to support the idea on the SAS website here:
https://mysasidea.flysas.net/idea/flights-without-wi-fi-and-mobiles
(you will have to register with the site to vote/comment and I hope that's not too much hassle)

Very best wishes,
Henrik Eiriksson (admin)
Click here to view the source article.
Source: My SAS Idea, Henrik Eiriksson, 14 Feb 2014

Eksperter om smartphones: Dit barn får beskeden om, at det ikke er værd at være sammen med
Denmark Created: 5 Feb 2014
Prioriterer du ofte smartphonen over samvær med dit barn, skader det selvværdet.

Mange af os har sikkert prøvet det. Den nagende følelse af dårlig samvittighed over at sidde med hovedet i telefonen, mens vi føler, vi burde koncentrere os om vores børn.

Alligevel skal vi liiiiige svare på en mail mere eller se et sjovt klip på Youtube. Og SÅ er der tid til, at børnene kan være i fokus.

Men på det tidspunkt har de formentlig allerede sat sig i sofahjørnet med hver deres elektroniske gadget, og øjeblikket, hvor der var mulighed for fælles nærvær og leg, er forpasset.

Forældre skal også have regler
Men vi skal passe på med at lade alt for mange af de øjeblikke forpasse, advarer tre eksperter i børneopdragelse, som Politiken har talt med.

For hvis vi ofte fordyber os i smartphonen i stedet for i vores børn, så kommer de i underskud på nærværs-kontoen, og det har store konsekvenser.

»Der går rigtig meget tid fra børnene i moderne familier, fordi forældrene lader sig fange ind af smartphones og computere. Jeg mener faktisk, at forældre bør indføre restriktioner for sig selv - ligesom mange sikkert har regler for, hvor meget tid børnene i familien må bruge foran skærme«, siger Ole Flemming Pedersen, som er pensioneret lektor i pædagogik og psykologi, og som i sin tid opfandt sloganet ’Har du talt med dit barn i dag?’.

Børn bliver urolige
Grunden til, at både han og andre eksperter i børns udvikling er så kategoriske, er, at børn, der gang på gang oplever, at forældrene prioriterer den virtuelle verden over dem, risikerer at tage skade.

»Hvis jeg træder ind i en klasse, så kan jeg lynhurtigt udpege de seks-syv børn, der har de mest stressede forældre. De hænger på læreren og vil ses og høres hele tiden. De er urolige og konstant på jagt efter det fokuserede nærvær fra voksne, som de ikke får derhjemme«, siger Ole Flemming Pedersen.

Han forklarer, at de børn ofte hellere vil have negativ kontakt end ingen kontakt.

»Hvis måden, de kan få opmærksomhed på, er at gøre noget, de ikke må, så holder de sig ikke tilbage. Det er bedre at blive taget i armen og kigget vredt i øjnene, end slet ikke at blive set«.

Føler sig ikke gode nok
Familieterapeut Fie Hørby peger på, at det decideret går ud over børns selvværd, når de oplever, at deres forældre vælger smartphonen frem for dem.

»De får beskeden om, at de ikke er værd at være sammen med. At de ikke er gode nok. Og det sætter sig på selvfølelsen og kan have konsekvenser langt ud i fremtiden«, siger hun og fremhæver, at børnene rent faktisk bliver irriterende at være sammen med, når de ikke får den opmærksomhed, de har brug for.

»De bliver klagende og jamrende - og i virkeligheden ikke værd at være sammen med. Men det er den voksnes ansvar at hjælpe barnet videre ved at tilbyde det nærvær, som barnet har behov for«.

Børn gør, hvad vi gør
Ud over de følelsesmæssige konsekvenser, så lægger forældrenes adfærd i forhold til elektroniske gadgets også linjen for, hvordan børnene selv omgås dem. Børn, hvis forældre bruger meget tid på smartphone, tablet eller computer, lærer, at det er sådan, man gør.

»Nu er det jo sådan, at børn gør, hvad vi gør - ikke, hvad vi siger. Det er ligesom med rygning. Hvis vi selv ryger, så kommer vores børn med stor sandsynlighed også til at gøre det, selv om vi siger, de ikke må. For med vores handlinger har vi vist, at det er i orden«, forklarer forfatter Charlotte Højlund, som selv er mor til syv børn og har skrevet bogen ’Moar! Sådan får du hvilepuls i hverdagen’.

Eksperter har lavet regler for sig selv
Både hun og Fie Hørby kender godt til følelsen af at blive draget af telefonen, selv om børnene kalder på ens opmærksomhed. Derfor har de lavet regler for sig selv.

»Jeg har altid min telefon på lydløs, og hvis den ringer, mens jeg er i gang med at tale med et af mine børn, så tager jeg den ikke. De fleste dage, så lægger jeg telefonen væk, når jeg kommer hjem fra arbejde og skal være sammen med min familie«, fortæller Fie Hørby.

»Nogle dage kigger jeg på den om aftenen, andre dage gør jeg ikke. Og det er ikke kun, fordi jeg ikke vil have, at mine børn føler sig oversete. Det er også, fordi jeg selv har mere ro indeni, hvis jeg ikke skal forholde mig til den«.

Charlotte Højlund bruger også lydløs-knappen konsekvent, så telefonen ikke forstyrrer samværet i familien.

»Så kigger jeg på telefonen, når jeg har tid til det. Det gælder om at sige til sig selv, at alt det, der foregår alle mulige andre steder, ikke er så vigtigt som lige nu og her i den fysiske verden. Folk overlever nok, selv om der går en dag eller to, før de får svar på en sms«.
Click here to view the source article.
Source: Politiken, Signe Thomsen, 15 Oct 2013

Pupils forced to have a mobilfri month: It is much cooler without
Denmark Created: 3 Jan 2014
Students at Baunehøj School were forced to drop the phone for four weeks. It was an eye-opener, says the students.
A month without a phone or computer.
For most teenagers it would it sound like the incarnation of hell, but for the students of Baunehøj School at Jaegerspris Zealand it is part of the school year.
- Part of the learning that we need today as a young person, and perhaps even in old age, is to find out whether it is You, or the mobile phone and the computer, who decides, says Kristian Damgaard, a teacher on Baunehøj School.

Therefore, the boarding school forced the students to undergo four weeks without phone and a computer - and it was an eye-opening experience for many of the young people.

Talked never with friends before
Tristan Bierring 16 years old used to spend 5 hours a day playing online with friends.
- There we sat and talked with each other over Skype. But we never got close to each other, he says.

It quickly became clear to to him and his classmates that we do not die, beeing offline.
- My life now is much better.
Instead I spent all the time laughing and enjoying the company of my girlfriends, says Signe Kolbye 17 years old.
- One sees more opportunities in more things to do than you did before.

Students will not return to the old phone habits
After a month without internet and social media, students have regained their mobiles and computers, but Tristan Bierring still enjoys being off-screen/
off-line.
- I'm not going back into my old habits, because it is much cooler talking to people.

And many of the studentshave responded like that, says their teacher Kristian Damgaard:
- Students said they got a more informed use of their mobile phone by having been out in almost a month.
Danmarks Radio/DR News
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/19/145719.htm
Click here to view the source article.
Source: By Karsten Østergaard Nielsen and Camilla Faurholdt-Löfvall

 Page 1 of 16   Next›  Last» 
 News item: