«Latest  ‹Forward   News item: 6034  Back›  Oldest» 

Elevforsøg om mobilstråling vækker udenlandsk interesse
Denmark Created: 16 May 2013
HJALLERUP: De går kun i 9 klasse, de fem piger, der for nylig blev nummer fem i en landsdækkende forskningskonkurrence for skoleelever.

Alligevel er flere forskere og eksperter i udlandet interesserede i de resultater, som de fik ud af det biologiforsøg om mobilstråling, som de deltog med. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

- Pigerne har anvendt en meget elegant model i deres forsøg med planter. Det er meget imponerende, siger professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm Olle Johanson, der er blandt de tre forskere, der har bedt om lov til at se nærmere på det.

I selve eksperimentet har pigerne undersøgt, om strålingsaktivitet fra trådløse apparater betyder noget for karsefrøs evne til vokse sig store. Og det gør det ifølge pigernes resultater. De er nu selv begyndt at tage deres forholdsregler.

- I stedet for at lægge min telefon på natbordet, så lægger jeg den helt ned i den anden ende af værelset eller helt uden for rummet, siger Rikke Holmberg til NORDJYSKE.

De fem piger i 9.b håber, at deres forsøg kan inspirere nogle af de interesserede forskere til for alvor at undersøge problemstillingen.
Click here to view the source article.
Source: Nordjyske, Klaus Birkedal Videbæk, 16 May 2013

«Latest  ‹Forward   News item: 6034  Back›  Oldest»